Historien om De Faldne Engle har været undervejs i mange år uden, at den rigtigt ville blive færdig. Det var lissom om at det med hjerte, som jo er voldsomt vigtigt i en historie som denne, ikke rigtig ville falde på plads. Sandsynligvis fordi den brosten jeg bærer rundt på i brystkassen, ikke ville lade sig blødgøre, eller måske snarere var det mit billede af mit hjerte som en brosten, der ikke ville slippe.
Hvis der er nogle derude der tror, at hjertet ikke kan udvikles og at kærlighed kommer udefra, så kan i godt hermed forberede jer på en overraskelse. Hjertet kan i den grad udvikles til dimensioner der er hinsides hjernens fatteevne! Den kærlighed man tror man får af sin partner er i virkeligheden ens egen evne til, at åbne hjertet for den strømning der kommer – INDEFRA! og som vi i vor uvidenhed projicerer ud på andre for, at få det til at se ud som om det er et ydre fænomen. Ja, for alt hvad der er ubevidst i os bliver projiceret og jo mere vi projicerer jo sværere er det at se, men er sløret blot i et kort sekund blevet løftet er det umuligt, at glemme kærlighedens retning. Indefra og ud! Ud til andre i form af ganske almindelig venlighed. Projektionen er nødvendig for at vi kan opdage os selv. Opdage hvem vi i virkeligheden er. Hvis der da er nogen virkelighed…
Nå, men så her den anden dag forleden imens knægten faldt søvn og jeg sad ved hans side, var der pludselig hul igennem, sagde musikeren! Alt hvad jeg havde lært faldt pludselig på plads i et fint system og er der noget min hjerne kan li’ så er det systemer!
Vi har ca. tre hjerner. I hvertfald er det det vi i den lægelige og psykiatriske offentlighed er kommet frem til og disse hjerner er:
1. Reptilhjernen
2. Den limbiske hjerne
3. Neo Cortex
Så er de godt nok osse kyllingehjernen – men det er kun få af os der der stadig har den!
Reptilhjernen
Reptilhjernen udvikles i livmoderens vandholdighed akkurat som var det en repetition af vores fortid som vanddyr. Vi starter i hverfald processen som haletudselignende væsner og når vi bliver født kunne det modsvare da udviklede lunger, gik i land og begyndte at trække vejret på en anden måde som almindelige pattedyr.
I dyreverdenen er der, hvis vi kun betragter den med reptilhjernens briller på, kun to slags dyr. Rovdyr og byttedyr. Deraf har vi vores grundlæggende struktur, som allerede ligger i vores hjerne når vi bliver født. Den kalder vi offer-bøddelstrukturen. Denne hjerne er nærmest binær og arbejder i enten eller, sort og hvidt, liv eller død, ven eller fjende, fare eller ikke osv.
Reptilhjernens ultimative opgave er: Overlevelse. Enten overlever vi eller osse er vi døde! Den hjerne er udviklet til at opsamle bitre erfaringer, hvor ud fra beslutninger kan træffes ekxtremt hurtigt. Helt uden om eventuelle andre hjerners protester og indsigelser. Den reagerer uden at spørge nabohjernerne. Hvis gazellen begynder at vurdere om ham der ovre med de store hjørnetænder er ven eller fjende, bliver det nok det sidste den kommer til at overveje og dermed er et bidrag til den kollektive udvikling af reptilhjernen afleveret. Den strategi affødte ikke overlevelse. Kun de der instinktivt véd, at de skal sætte de længste ben foran har en chance for at overleve.
Overlevelsen har to sider. Individets overlevelse og artens overlevelse. Den grundlæggende del af vores identitet er enten offer eller bøddel med de dertil hørende kvaliteter. f. eks. introvert eller extrovert.
Den limbiske hjerne
Den limbiske hjerne er i evolutionsmæssig sammenhæng nyere end reptilhjernen. Man kan vel sige, at det er en overbygning på denne og, at den også har en delende natur, omend den har mulighed for lidt mere nuancering i sine opdelinger. Vores emotionelle liv styres i høj grad af den limbiske hjerne. Baseret på det, fra reptilhjernen arvede princip, deles det emotionelle op i kategorier. Gode og dårlige følelser.
En emotion er en bevægelse, det ligger næsten i ordet, ind og ud af bevidstheden. De er budbringere og fortæller meget ofte om de udækkede behov vi har, som er opstået fordi vi i de første år af vores liv fraspalter enten offer eller bøddel delen af os selv. Ubevidsthed medfører psykologiske behov. Og disse behov kan kun dækkes af os selv ved, at vende tilbage til oprindeligheden og kaste lys hvor der er mørkt. Få det ubevidste indlemmet i bevidsthedsfeltet. De emotioner vi mærker er der hele tiden. Også når vi ikke mærker dem. De bevæger sig frem og tilbage mellem det bevidste og det ubevidste som en bus i pendulfart og bringer os udviklingsopgaver jævnligt. Når emotionerne som jo ofte er polariserede, bevæger sig ned i det ubevidste mærker vi dem ikke. Når vreden er bevidst er andre emotioner ubevidste. Når glæden er bevidst er sorgen og dens naboer i mørke.
Meget af vores identitet er bygget på vores emotionelle liv. Hvilke følelser vi gerne vil mærke og hvilke vi ikke ønsker. Her har vi så det andet lag af vores struktur: En stor del af Egoet med den dertil altid hørende Skygge bliver defineret her.
Neo Cortex
Neo Cortex har minsandten også en opdelende eller kategoriserende funktion som er yderligere nuanceret. Vi bygger vort verdensbillede ved at vælge og fravælge overbevisninger. Hvad vi tror på og ikke tror på. Hvad vi mener og hvad vi ikke mener. Al indkommende information skal sorteres og hver hjerne har sit eget arbejdsområde. Neo Cortex ordner i høj grad det sproglige, formulerende og tænkende. Beslutningerne hviler på den struktur vi har valgt allerede i reptilhjernen og en stor del af Ego opbygningen og Skygge nedbrydningen foregår her.
Oh Hjerte!
Ophøjet til metaniveau kan vi inddele alle disse valg i maskuline og feminine. Måske ikke de mest velvalgte ord, da det absolut intet har at gøre med mænd og kvinder. De maskuline kvaliteter er bøddelstrukturen, Egoet, aktivitet og handlen. De såkaldt feminine kvaliteter er offerstrukturen, Skyggen passivitet og væren. Osv… Og det har intet med mænd og kvinder at gøre!
Som det nok fremgår er alt i verden på grund af hjernernes virkemåde delt i to lejre. Vi opfatter verden dualt. I godt og ondt. Gud og djævel. Regering og opposition. Ego og Skygge.
Når disse tre to delte hjerner – seks dele i alt – ikke arbejder sammen, forbliver mennesket i en evig kamp med sig selv, som projiceres ud på andre, hvorved man inddrager dem i et rollespil baseret på offer bøddel teatret.
Hjertet findes i balance punktet. Når de polariserede dele begynder at arbejde sammen sker der en heling. To halve giver nemlig en hel! Og når de tre hjerner også begynder at samarbejde dukker nye livskvaliteter op! Livet holder op med at være sort/hvidt og alle nuancerne begynder at træde yderligere frem, hvilket både gør livet mere kompliceret og farvestrålende. Dette mine damer og herrer er udvikling af hjerte. Og metoden er dialog. Dialog mellem de splittede eller endda stridende parter. I indre såvel som ydre forhold. Og det er ikke let. Det kræver at man er villig til at tale med sine egne sorte og modbydelige sider i stedet for vedblivende at undertrykke dem. Det gælder osse regeringer! De lytter ikke til Skyggen. Det er derfor de er nødt til at bytte plads med jævne mellemrum.
Dette seksfoldige kaos er normaltilstanden for langt de fleste af os. Den ene del forsøger at undertrykke den anden og afvisning og fornægtelse er mere fremtrædene end rummelighed og forståelse for modsætninger. For den der vælger at udforske synergien mellem 3 samarbejdende hjerner, vil erfaringer med helhed og heling være det første udtryk for, at en udviklings proces er sat i gang eller i hvertfald speeded up. Når denne healing har været i gang en tid mærkes synergien og dette nyproducerede overskud viser sig ofte som kreativitet. Kreativitet er ikke at lære at spille klaver eller at lære at male – det er nemlig håndværk! Kreativitet er at kunne se figuren i stenen inden den bliver hugget ud. Kreativitet er at kunne høre musikken inden den bliver lavet. Kreativitet er en indre åbning der medfører et flow der munder ud i skabelse, hjulpet af håndværket (Egoet). Skabelse af sit eget liv som man ønsker at det skal være. Livskunst. Når du får en ide, hvem får du den af? Hvor kommer den fra?