Ahh – Jeg er så tørstig at jeg ku’ vride en vandrotte og drikke dens blod, sagde han højt for sig selv. I hvert fald hvis jeg ku’ undgå at trykke den på blæren samtidig, gnækkede han. I det fjerne fik han øje på nogle lerhytter og så vidt hans trætte øjne kunne se, gik der vist også nogle dyr rundt derude fem minutter inde i fremtiden. Da han kom nærmere så han, at synsindtrykkene passede med de syner han havde haft ‘på bjerget’ og glædestrålende gik han hen til en yngre mand, som han straks genkendte som sin nye elev.
Du kunne vel ikke undvære en tår vand eller to? Spurgte Elias da han kom hen til Elisa. Elisa så med det samme, at den gamle mand var ret udtørret og var ikke sen til at hente en spand vand op af brønden.
Efter at have drukket det meste af vandet sagde han til Elisa: Surt at vade rundt i den hede og så er fagforeningen på nakken af mig oven i købet, fordi jeg gerne vil have en bil at køre rundt i. Det ville så sandt Gud lever, være behageligere end at gå! Fagforeningen??? Bil??? spurgte Elisa. Hvad er det? Nå ja, det kan du jo ikke vide, svarede Elias. Fagforeninger og biler er ikke opfundet endnu. Det varer vel cirka tre tusinde år endnu inden en eller anden klar sjæl får et lyst indfald. Hvad? spurgte Elisa. Taler du om ting der ikke er kommet til os endnu? Er du profet eller hvad?
Ja, svarede Elias. Af den moderne skole. Jeg ville gerne rejse rundt og lave lidt kunster for folk. Underholde dem lidt ved at opvække de døde og gå på vandet og sådan noget. Og ernære mig selv ved at tjene en lille skilling i ny og næ. Men det må jeg ikke. Er det dine grise der går derovre i indhegningen?
Det ved du vel allerede hvis du er profet, svarede Elisa. Næh, sagde Elias. Herren er meget selektiv med hensyn til at give os, på hans hårdt arbejdende profethold informationer. Hvad der sker om fire tusinde år, har han ingen problemer med at vise mig, men simple ting som ejerforhold på indespærrede grise, får vi ikke noget at vide om, sagde han ærgerligt, mens han satte sig ned med korslagte ben.
Nå, sagde Elisa, men det er altså min fars. Elias pegede på den nærmeste og vupti faldt den til jorden og lå bumkarl helt stille. Hold da helt kæft, udbrød Elisa. Har du myrdet den?
Får du aldrig at vide, sagde Elias og pegede med den anden hånd og vupti var svinet oppe på alle fire igen og tøffede rundt som intet var hændt.
Hvordan gjorde du det? Spurgte Elisa synligt imponeret. Uden at svare sagde Elias: Jeg er kommen for at fjerne dig fra dine 12 okser. Alle andre går bag røven af deres trækkvæg og driver dem frem. Som den eneste går du foran og leder dem. Du har overhalet dem. Du er forud for din tid. Det må være et astrolgisk tegn på at du er klar. Jeg skal lære dig op i profetgerningen og jeg har set i min vision at du gerne vil.
Du har set rigtigt, sagde Elisa med det samme. Jeg er ærlig talt lidt træt af det her landbrug. Der er altså ingen penge i det.
Vi kommer til at leve ved at gå fra hus til hus, lave lidt småmirakler, helbrede nogle spedalske i ny og næ og tage os betalt i naturalier og så ellers se folk blive glade fordi deres karmiske lidelser ophører, indvendte Elias nærmest advarende. Desuden er det en hård tid for os profeter. De fleste af os er blevet jaget, slået ihjel og alt for tidligt taget ud af cirkulation af israelitterne. Det skyldes selvfølgelig at der er kontant afregning af gammel gæld – og i øjeblikket er jeg den eneste nulevende. Det er fordi jeg kan noget de andre ikke kunne og det skal jeg lære dig. Israelitterne betragter stadig vore faldne brødre som deres beskyttere. Jeg har i øvrigt også en regning at betale næste gang, sagde han. Da skal mit hovede leveres til de kongelige på et sølvfad. Men så er vi også kvit! Og imens han sagde det leviterede han lige 15-20 centimeter over jorden.
Svine fedt! udbrød Elisa. Kan du lære mig det? Elias svarede ikke. Vi skal afsted nu. Jeg har kun femogtyve år igen inden jeg futter til himmels, vognen er faktisk bestilt. Men jeg skal fortælle dig om det grundlæggende mens vi går mod Damaskus. Jeg har kun gået femhundrede kilometer fra Sin Ai og der er to hundrede tilbage. Hmmm, ok – indrømmet… jeg er kun gået noget af vejen, sagde han stadig siddende midt i luften.
Jeg skal lige sige farvel til min far og mor, sagde Elisa og forsvandt et øjeblik. Der er godt, sagde Elias. Du skal osse huske at slagte dine okser. Alle tolv! Hvad? Spurgte Elisa. Det er altså min fars. Jamen lille Jesus, svarede Elias og tog sig til hovedet. Det er altså symbolsk. Du skal gøre op ned dine religiøse vaner, som blev forældede da vi forlod tyrens tid og gik ind til bukkene. Du har jo som jeg sagde før, overhalet din fars okser. Åh – svarede Elisa, nåh sådan… et øjeblik…
Og mens de gik hen ad den støvede vej mod Damaskus fortalte Elias: Om tusind år vil min ven Saulus gå på denne vej her nord for Jericho og lige syd for Damaskus vil han møde sin skæbne, som vil bringe ham på sporet af mysterierne. Saulus? Kender jeg ham? spurgte Elisa. Næh, jeg praler blot lidt af mine evner som visionær, svarede Elias. Lad os komme til sagen.
Som jeg nævnte før er vi ikke så populære blandt israelitterne. De fleste er dog lige glade, men de mest selvstolte jager os på vore liv. Det er vanskeligt at overbevise dem om, at vore Faldne Brødre ikke er den sande guddom. For at gøre det klart for blot nogle af dem, er vi nødt til at kunne lave de samme undergerninger som dem og derefter lære dem, at guddommeligheden altså bor inden i os alle sammen og er tilgængelig der. Hårdt og langvarigt arbejde ganske vist, men som du sikkert allerede har fornemmet, er det helt sandt.
Faktisk har du allerede disse evner. Du ved det bare ikke. Vi sad i det hinsides for meget lang tid siden og der tilød du, at du ville gå i forvejen og vise menneskene vejen ud af deres Luciferske trældom og vi var nogle der tilbød at hjælpe dig. Husker du det? Næh, svarede Elisa. Tænkte jeg nok, sagde Elias. Gør du NU? spurgte han igen. Der var en kort pause, hvor Elisa så meget mærkelig ud i hovedet. Hvordan i Lucifers sorte sjæl gjorde du det? gispede Elisa. Ja altså, det er heller ikke noget jeg normalt ville gøre ved folk, svarede Elias. Jeg entrerede dit sind inde fra og lavede en åbning til den kosmiske hukommelse. Holy shit, udbrød Elisa. Ja noget i den retning, svarede Elias. Holy er meget præcis. Shit er knap så rammende. Moses brugte udtrykket ‘bullshit’ da Aron præsenterede den store sandhed for ham, kommenterede Elias, men de havde jo osse lige ekspederet tyrens tidsalder ud og sagt goddag til gedens.
Har vi en mission, eller noget… spurgte Elisa. Ja, nu du spø’r, svarede Elias. Det var det jeg var i gang med at forklare dig før. Vi skal henlede folks opmærksomhed på, at de selv er deres egne herrer og at vore ældste brødre ikke er hverken mere eller mindre guddommelige end de selv. Folket er slaver og vil hellere bevare trygheden i det, end at se sandheden eller sig selv i øjnene. Vi skal finde vore egne brødre og etablere et kraftcenter, der kan sprede sine bølger ind i det næste årtusinde. Vi må vise menneskene et alternativ.
Hans tale var meget engageret og kom fra et meget overbevisende sted. Han nærmest dirrede af engagement. Mennesker i dag er villige til at tro på en hvilken som helst Gud. Mennesker er uvidende og sultne – ja undskyld jeg siger det så direkte, og derfor søger de trøst i alskens løfter om bedre forhold fra stærke mænd og opblæste guder.
Der har altid været falske profeter og præster der havde brug for selvhævdelse eller en form for bedrevidende magt over andre. Der vil også i fremtiden være falske profeter. Det vil faktisk vrimle med dem og der er kun en eneste måde at kende de sande fra de falske. Det er ved ægte at være sin egen profet. Ved at erkende at de guder der blander sig i menneskelige forhold, lover guld og grønne skove i al evighed eller myrder løs blandt menneskene, fordi de skal straffes for ikke at have adlydt nogle stupide regler, er vore ældre brødre der prøver at vildlede menneskene. De er blevet dovne og grådige. De slavebinder menneskene ved, at afskærme dem fra sandheden. Der findes ingen patriarkalsk Gud, der blander sig i menneskelige forhold. Hvorfor skulle han det? Hvis han er Gud, kan han vel få det som han vil ha’ det, blot ved at svinge sin pegefinger og ønske det? Hvis nogen siger at Gud taler til dem, kan du roligt regne med, at de er fulde af løgn. Den Gud de lytter til er en selvbestaltet og selvudnævnt hersker uden ønsker om, at frelse nogen som helst andre end sig selv. Ingen sand Gud har behov for at ordne, fikse, love og frelse. Husk det!
Hans tale nærmede sig torden tale og Elisa sagde: Rolig du gamle. Jeg tror dig. Hvad gør vi?
Ja altså – der er nu så meget knald på dig fordi du har adgang til de tidløse arkiver og det vil tage dig nogle måneder at blive vant til disse kosmiske strømninger. Derefter kan du lave alle de kunster du ønsker dig fordi du nu har indsigt i universets hemmeligheder.
Du skal finde det lys der er skjult…
…oooOOOooo…