≡ Menu

Fru Madsen slår (sig) løs.

I det samme så vi to halvgennemsigtige skikkelser bevæge sig hurtigt forbi. Det var Ptilianere. Det varer længe og de skal gennem megen modgang og smerte endnu før de indser at deres handlinger har konsekvenser, sagde Ari-El og så ikke spor overrasket ud. De er ude efter ham der går ovre på den anden side af gaden og jeg foreslår at du tager dig af det, sagde han til mig. MIG!! Udbrød jeg. Det tør jeg sgu ikke! Det er derfor du skal gøre det, fortsatte Ari-El. Hellige ko, tænkte jeg. Ja nogen måtte jo gøre et eller andet og hvis Ari-El er lige i nærheden kan det vel ikke gå helt galt.

Jeg smed alt mit mentale og emotionelle habengut og rejste mig. Fuldstændig tom for alting. Jeg gik over gaden og lagde hånden på skulderen af den nærmeste. De vendte sig begge to om og den fjerneste af dem fik øje på Ari-El. Han blev nærmest æterisk grøn i sit skællede ansigt og tog flugten med det samme. Den anden som jeg havde fat i skulderen af blev stående og tog fat i min arm. Det havde jeg sådan set også ventet. Han hev mig tættere på og jeg fulgte med. Det var ret enkelt. Han fik mig i bevægelse imod ham selv og jeg skulle blot tage de rigtige skridt for at kunne sætte min venstre fod i hans højre knæhase og det skete i samme øjeblik som min krop kom susende lidt for stærkt for ham til at han kunne holde sig oprejst. Jeg landede direkte oven på ham. Han fik sig hurtigt hevet fri og rejst sig op, men jeg var lisså hurtigt på benene igen. Jeg tænkte slet ikke. Tanker er bare i vejen i denne situation. Jeg holdt blot alle sanser og kanaler åbne for at give universet adgang til at udfolde sig gennem mig – ved ikke om det virker, men det lyder da fint – ikke? Det er i hvert fald en fantastisk fornemmelse. Han slog ud efter mig, men allerede inden han havde løftet armen, tog jeg et lille skridt til siden og han slog et stort hul i luften. Her stod jeg så på ydersiden af hans arm. Med min højre hånd på hans håndled og mens han trak armen til sig lagde jeg min venstre arm over hans højre fremstrakte, så han slet ikke kunne undgå at ‘falde’ ind i en af mine yndlings låse. Figure 4 lock – som uvægerligt resulterede i at han nærmest faldt sidelæns ned på fortovet, mens jeg langsomt overtog hans bevægelse og fik fuld kontrol over ham allerede da han mistede balancen. Og der lå han så, den halvæteriske skiderik, ude af stand til at gøre ret meget. Jeg løsnede forsigtigt min venstre arm og tog den neden under hans albue som jeg pressede op mod hans pande, hvilket resulterede i at han måtte vende sig om på maven, dog uden at få sin arm med. Den holdt jeg fast i mens jeg satte mig på hans ryg og stak mit ben under hans arm og ned ved siden af af hans højre øre. En slags liggende førergreb. Der kunne jeg så sidde og drikke min the som Ari-El kom gående med. Fru Madsen fulgte lige efter ham.

Så lige pludselig kom den grønhovede Ptilianer tilbage og han havde yderligere to af sine kammerater med sig. Nu gik det lige så godt og så får de forstærkning. Det gjorde jeg imidlertid også. Ham der var stukket af, stod bag sine to venner og nærmest gemte sig. Han var angst og ufarlig. Ham til højre gik tæt op ad fru Madsen. For tæt! Han vendte ryggen til hende og pegede på mig mens jeg rejste mig op, stadig holdende fast i ham jeg havde siddet på. Jeg så det ikke før det næsten var for sent. Fru Madsen havde med sin højre fod taget så meget tilløb at den med hundrede og halvtreds kilometer i timen tordnede op mellem de let spredte ben og delte testiklerne på ham der havde anset fru Madsen for ufarlig. I næsten et helt sekund mestrede han en ældgammel indisk kunst. Levitation. Ti cm. over asfalten. Hvorefter han faldt hylende til jorden og gjorde som alle mænd der gennem tiden havde følt netop denne specielle smerte. Rart at vide i øvrigt, at dette trick også virker på fyre som disse.

Jeg kunne ikke, i bare et lille øjeblik, lade være med at fryde mig over denne simple, men uhyre effektive teknik og da jeg var helt oppe at stå, fik jeg rejst ham op som jeg havde siddet på lige nøjagtig på det tidspunkt den anden kavalerist kom hen i mod mig, hvilket resulterede i et hårdt sammenstød mellem de to og de faldt begge til jorden.

Så gjorde Ari-El det som jeg ikke kunne. Hen gik hen blandt de tre liggende skikkelser og så udstrålede lissom at det var noget fis de havde gang i. En vældig autoritet strømmede ud fra ham. Ikke en magt autoritet, men en fast og rummende venlig energi der ikke var til at misforstå. Jeg kunne se på fiske fyren jeg havde siddet på, at han havde fået nok. Som et lyn rejste han sig op og forsvandt rundt om hjørnet og de andre fulgte hurtigt efter.

 

…○○○oooOOOooo○○○…

 

Comments on this entry are closed.